Stormfloden 1872
Billede fra: "Stormfloden paa Lolland-Falster 1872, Øjenvidners Beretninger" 1922 af Knud Hansen
En voldsom østenstorm med oprindelse i et lavtryk i Alperne kulminerede den 13. november 1872 med orkanstyrke på 32 m/s eller mere, og pressede med orkanstyrke vandet fra Østersøen mod vest ind mod det sydlige Skåne, Lolland, og Falster, hvor det steg 3 meter over dagligt vande og gennembrød digerne.
På få timer oversvømmedes store dele af øerne; Huse, gårde, mennesker og dyr blev skyllet bort. Af de 80 omkomne var der 28 mennesker på Lolland, og 52 mennesker på Falster heraf alene 20 i Gedesby. Bureau Veritas opgjorde at 427 sejlskibe (heraf 15 danske) og 23 dampskibe var forulykket under stormen.
På Lolland nåede oversvømmelsen så langt ind i landet, at Rødby Fjord og Nakskov Fjord, der ellers lå 8 km fra hinanden, hvor de var nærmest, fik forbindelse med hinanden, og den sydvestlige del af Lolland var en isoleret ø. På det sydlige Falster, var det kun en smal landbræmme, der ikke blev oversvømmet.
Over hele Danmark gik man i gang med at samle ind til stormflodsofrene, og også fra udlandet kom der hjælp; Staten derimod holdt sig til at udbedre de ødelagte diger, og 150 soldater fra ingeniørtropperne blev sat ind i arbejdet.
Umiddelbart efter stormfloden begyndte man en større kystsikring. 6-700 mand byggede et nyt dige, næsten 4 m højt og 63 km langt, hvorved størstedelen af Rødby Fjord blev inddæmmet. De nye diger stod færdige i 1878.
Links
Wikipedia
Åbne-samlinger
DMI
Kulturarv.dk: Det-lollandske-dige
vordingborg.dk
Mindehaven i Gloslunde
Billede fra: "Stormfloden paa Lolland-Falster 1872, Øjenvidners Beretninger" 1922 af Knud Hansen
Øjenvidneskildring fra Alminde, hentet fra: "Stormfloden paa Lolland-Falster 1872, Øjenvidners Beretninger" 1922 af Knud Hansen
I Alminde var mændene om formiddagen gået ud med halm for at stoppe vandet ved diget. Men det var brudt over på andre steder, og fra to sider kom bølgerne på en gang væltende frem mod Alminde. De to bølger tørnede sammen med et vældigt brag i byparken. Vandet maledes til skum og sprøjt og trængte ind overalt, gennem vinduet og døre. I hast måtte man søge på lofterne.
Et sted i Korterup forsøgte en kone at sejle fra sit oversvømmede hjem i en stor saltolden. Men karret kæntrede og konen faldt i vandet. Heldigvis var der ikke højere, end at hun kunne bunde, og det lykkedes hende også, gående i vand til livet, at nå ind til Ågeby, hvor hun fandt husly hos en familie, hvis hjem så nogenlunde slap for bølgernes besøg.
En anden kone, som var ene hjemme, søgte tilflugt i sin seng, der må have været ret sødygtig. Den blev båret oppe af bølgerne og sejlede tilsidst rundt med konen nær under loftet. Men hun holdt stand i sit fartøj og havnede, da vandet faldt, atter på sit stuegulv.